Theames

Opdateret: 24. januar 2007

Kristensen Family
About us
Interests
Theames
Photogallery
Asorted
Preferred links
Feedback

 

Velkommen til Familien Kristensen's temaside.

Sommerferie 2005:  Sommerferien for 2005 er planlagt. Vi tager til en campingplads i Peschiere ved den sydlige del af Gardasøen, sammen med Gitte og Christian, Karin og Søren samt drengene Steffen og Kasper. Det sker i uge 29-30, og vi håber på godt vejr. Udover daglig nydelse af mad og drikke er der foreløbig planlagt følgende udflugter:

Malcesine: Gardasøens mest charmerende by med Scaligero-slottet og Monte Baldo-svævebanen, en flot svævebanetur der næsten fører til toppen af bjergkæden Monte Baldo med udsigtsrestauranten La Baita dei Forti

Sirmione:  Gardasøens populæreste udflugtsmål. Byen er placeret på en lang tange der går ca. 3 km ud i søen. Eneste indgang til den gamle bydel er over vindebroen ved Scaligero-borgen, eller fra søsiden. Hyggelige gågader med masser af restauranter, cafeer og isbarer.

Ferrari-tur: Alle drengerøves drøm - en rød Ferrari med en stejlende hest på køleren - bliver produceret i byen Maranello. Hele landsbyen er synonymt med Ferrari, hvis F550-model da også hedder Maranello. Galleria Ferrari ligger tæt ved Farrari-fabrikkerne, og fortæller hele historien om Farrari.

Gardasøens vestkyst med stop i Limone og Riva. Limone er en malerisk lille by ved foden af en stejl klippeskråning. Oprindelig var byen et fiskerleje, men er nu en af Gardasøens populæreste feriebyer. Riva er en livlig og moderne by med rødder helt tilbage til romertiden. Den middelalderlige bymidte med snævre butiksgader er byens største seværdighed. Cascata del Varone er et 98 m højt vandfald gennem en klippekløft. Vi vil også forsøge at indlægge et besøg hos Birthe Buchwald, der bor i udkanten af Riva, nærmere betegnet i Varone

Vandland: Aqua Paradise er et vandland tæt ved Peschiera. Især drengene glæder sig til at besøge dette.

Markedsdag i Bardolino: Her vil vi bruge en dag på et af de utallige markeder der er rundt om hele Gardasøen. Markedet i Bardolino ligger helt ned til vandet og det giver håb om en let brise til køling mellem de mange boder. Bardolino har givet navn til en vin, og mange vingårde i området er åbne for prøvesmagning og salg af vin og olivenolie.

Vinterferie 2006:  Denne er endnu ikke planlagt, men et godt bud ville være en uge i Østrig. Vi har før været dernede og det er et helt fantastisk skiområde.

Startside | Kristensen Family | About us | Interests | Theames | Photogallery | Asorted | Preferred links | Feedback

Dette sted blev sidst opdateret 24. januar 2007